Om os

Webshoppen Katteleg.com er en del af Bakkely Kattepension. Vi har haft kattepension i mere end 20 år, og har i mange år dyrket katteurt, men udelukkende med henblik på at forkæle de katte, der var i pensionen. Efterhånden blev flere og flere kunder fra kattepensionen interesserede i vores kattelegetøj, og vi har i de sidste 4 år solgt lidt til kunder over hele landet. Vi er stolte af kvaliteten på vores katteurter og synes, at endnu flere katteejere skal have mulighed for at forkæle deres katte med katteurter og kattelegetøj fra os. Derfor har vi nu valgt at starte webshoppen Katteleg.com.


Frø fra hele verden

Vi køber frø fra hele verden, som vi dyrker frem, og går og nusser om i haven. Vi har altid mellem 6 og 8 forskellige slags. Der findes over 200 forskellige katteurt planter. Nogle har lyserøde blomster, andre lyseblå, lilla røde og hvide blomster. Nogle bliver ca. 20 cm høje og andre næsten 2 meter. Vi plukker dem der blomstrer en tørvejrsdag, lige efter duggen er fordampet, det giver den kraftigste duft. De bliver tørret på loftet lige ved siden af skorstenen, og derefter skåret i små stykker. 100% håndarbejde ved køkkenbordet. De andre dufte køber vi forskellige steder i udlandet. Vi har, efter flere forsøg, fundet en leverandør i Serbien, der laver den bedste baldrian. Silverwine og catnip kommer fra forskellige steder i Asien. Når vi kalder katteurt for catnip er det fordi, vi er kede af at blive sammenlignet med det udenlandske. Vores er en blandig af 6 forskellige typer, dyrket i det danske klima, og er meget forskellig fra importeret catnip.


Håndlavet kattelegetøj

Vi sidder hjemme ved køkkenbordet, og laver det hele selv. Stoffet køber vi i forskellige stofbutikker. Det klippes op, bliver syet på vrangsiden, klippet en gang til og syet i bunden. Derpå vendt, fyldt med den duft, der skal i. Der kommer lidt knitrepapir i og en raslekugle, og endelig syet sammen igen. Altsammen håndarbejde i vores køkken - og tit sammen med et vennepar.


Kattene bliver forkælet

Alt hvad vi sælger i webshoppen er noget, alle katte, vi passer i kattepensionen, får tilbudt ganske gratis. Vi vil jo gerne, at kattene skal føle sig godt hjemme, mens de er på ferie.